Konfiguration af arbejdsproces

I "Konfiguration af arbejdsproces" definerer du processer for fuldførelse og godkendelse af planlægningstrin og andre opgaver. Konfiguration omfatter angivelse af forfaldsdatoer, og hvilke planlæggere og godkendere der er ansvarlige for opgaven. Nogle trin, f.eks. økonomiplanlægningstrin, der involverer organisationer, kan kræve hierarkisk gennemgang. I en hierarkisk gennemgang kan der tildeles forskellige forfaldsdatoer og ansvarlige brugere til forskellige organisationer.

Følgende typer af arbejdsprocesser understøttes: program, planlægning og objektbaseret. Et planlægningstrin eller en opgave kan involvere mere end én type arbejdsproces.

Siden Konfiguration af arbejdsproces har et kontekstafsnit. Kontekstafsnittet viser konfigurationssæt og de versioner, der er knyttet til dem.

Klik på en version for at få vist følgende oplysninger i afsnittet Oversigt over arbejdsprocesopgaver:
Enhed
For hver version indeholder kolonnen Enhed de enheder, der findes planlægningstrin til.
Program
For hver enhed med et planlægningstrin indeholder kolonnen Program de programmer, der findes planlægningstrin til.
Planlægningsarbejdsproces
Denne arbejdsproces indeholder økonomiplanlægningstrin. Økonomiplanlægningstrin er knyttet til projektmapper, som planlæggere indsender planlægningsdata til. Dataene kan afvises eller godkendes.
Planlægningsarbejdsprocessen kan ikke bruges til beslutningspakker.
Objektbaseret arbejdsproces
En objektbaseret arbejdsproces involverer flere trin og betingelser. Et eksempel er køb af udstyr, der har en indledende købspris og løbende vedligeholdelsesomkostninger. Forskellige kombinationer af disse omkostninger kan kræve godkendelse fra forskellige godkendere.
Objektbaseret arbejdsproces er valgt for beslutningspakker og beslutningspakker oppefra og ned.