Rapportøjebliksbilleder

Et øjebliksbillede gemmer værdierne for alle rapportvariablerne i en rapport (med undtagelse af systemvariablerne). Du kan oprette forskellige visninger af dataene i en rapport ved at foretage forskellige valg i rapporten (for eksempel fra kombinationsfelter). Du kan tage øjebliksbilleder af hver visning.

Øjebliksbilleder kan forenkle skift til komplekse dynamiske rapporter. Sådanne rapporter bruger ofte mange variabler, som skal åbnes i en foruddefineret rækkefølge. Det kan være vanskeligt at konfigurere alle de påkrævede variabler som parametre i skiftehandlingen. Du kan gøre det nemmere ved at skifte til øjebliksbilledet i stedet for til selve rapporten.

Hvis en rapport skal være egnet til øjebliksbilleder, skal den være baseret på rapportvariabler (et eksempel er en rapportskabelonbaseret rapport).

Dens kombinationsfelter skal have input- og outputvariabler, som er rapportvariabler.

Udvidelsesniveauet for hyperblokkene skal drives af variabler. Et eksempel på dette findes i emnet Brug af handlinger til omstrukturering af en liste.

Øjebliksbilleder kan klippes, kopieres, indsættes og omdøbes på samme måde som standardrapporter. Du kan oprette flere øjebliksbilleder, som hver har en forskellig visning af en rapport. Du kan også oprette et øjebliksbillede og overskrive det, hver gang du ændrer visningen af rapporten.