Rapportbøger
Rapportbøger gør det muligt at udskrive eller eksportere flere rapporter i en batch. Rapporterne kan vælges fra flere mapper. En rapportbog har fire faner, hvor du kan angive de rapporter, der skal udskrives, deres tilgængelighed og deres layout: Generelt, Rapporter, Sidelayout og Sidehoved og sidefod.
En rapportbogsdefinition vises i hovedrapportruden i visningstilstand. Du kan gemme ændringer til en rapportbog ved at klikke på
på værktøjslinjen Standard.Du kan trække og slippe rapportbøger mellem bogmapper.
Fanen Generelt
Under fanen Generelt navngiver du rapportbogen og angiver, om layouts for de enkelte rapporter skal bevares, eller om der skal bruges et globalt rapportlayout.
Fanen Rapporter
Fanen Rapporter har to afsnit, Rapportliste og Rapportparametre. I afsnittet Rapportliste angiver du, hvilke rapporter der inkluderes i rapportbogen, og den rækkefølge de skal udskrives i.
Vær forsigtig, når du vælger, hvilken visninger der skal udskrives. Du kan vælge at udskrive et stort antal rapporter. Selv i en rapport med kun to kombinationsfelter, som hver indeholder henholdsvis fire år og fire produkter, er der 16 mulige kombinationer af elementer – 16 visninger af rapporten, som skal udskrives.
Underordnede rapporter, der oprettes på denne måde, nedarver ikke de overordnede parameterindstillinger. Hvis f.eks. overordnede og underordnede rapporter indeholder et listeobjekt med det samme navn, og du ændrer valget af element for den overordnede rapport, ændres valget af element ikke for den underordnede rapport. Du kan overføre parametrene fra den overordnede rapport til den underordnede rapport ved hjælp af input- og outputvariabler.
Fanen Sidelayout
Fanen Sidelayout har indstillinger til angivelse af størrelsen, retningen og margenerne for rapporterne.
Fanen Sidehoved og sidefod
Indstillingerne på fanen Sidehoved og sidefod gør det muligt at anvende sidehoveder og sidefødder, som skrives i hver rapport, og som tilsidesætter eksisterende sidehoveder og sidefødder. Du kan også bruge global sidenummerering i de udskrevne rapporter.