Diagramtyper
Hver diagramtype har en række undertyper. Visse undertyper som for eksempel adskilte cirkeldiagrammer, viser kun andre visuelle effekter end den overordnede diagramtype. Andre undertyper gengiver diagramdataene på en anden måde end den overordnede diagramtype. For eksempel er hver undertype af et aktiediagram forskellige type diagrammer og kræver forskellige data.
- Stablet
- I stedet for at sammenligne data viser et stablet diagram, hvor stor en del hver enkelt værdi i en dataserie bidrager med. Værdierne i hver dataserie er en stak. I et stablet søjlediagram repræsenteres den samlede værdi af hver dataserie eller stak f.eks. af en søjle. Søjlen er opdelt i forskellige, farvede segmenter. Hvert segment repræsenterer en enkelt værdi i dataserien. Størrelsen af hvert segment afspejler den andel, som dens værdi bidrager til summen.
- Stablet procentdel
- Dette er det samme som et stablet diagram, men viser værdier som procentsatser af den samlede værdi.
- 3D-diagrammer
- Andre undertyper er tredimensionelle versioner af diagrammerne. Der er to typer tredimensionelle diagrammer:
- 2-aksede diagrammer med en falsk tredje dimension, der illustrerer dybden
- Diagrammer med 3 akser
Du kan dreje de tredimensionelle undertyper lodret og vandret, så det ser ud, som om diagrammet vises fra venstre eller højre eller oppefra eller nedefra. Du kan ændre den tredimensionelle visning af et diagram ved at dobbeltklikke på et tomt område i diagrammet og derefter højreklikke og vælge .
Der vises som standard diagramforklaringer, men du kan fjerne dem.
Søjlediagrammer
Søjlediagrammer bruges typisk til sammenligning af datakategorier eller til visning af dataændringer over tid. Søjlediagrammer bruges typisk med små datasæt. Til større datasæt bør det overvejes at bruge kurvediagrammer.
I de fleste tilfælde kan du enten bruge rækkerne eller kolonnerne med data til kategorierne. De data, der ikke bruges til kategorierne, bruges til sammenligning og vises i diagramforklaringen. En undtagelse er for eksempel cirkeldiagrammer, som bortset fra undertypen Side om side kun har én dataserie.
Kategorierne vises på X-aksen, og måleenhederne på Y-aksen.
Søjlediagrammer kan også vises som minidiagrammer.
Undertyper af søjlediagrammer
Stablet og stablet procentdel er de to primære undertyper af søjlediagrammer. Der findes også tredimensionelle versioner som undertyper.
Liggende søjlediagrammer
Liggende søjlediagrammer er det samme som søjlediagrammer, bortset fra at kategorierne vises på Y-aksen og måleenheden på X-aksen. Det betyder, at dataene vises vandret i liggende søjler i stedet for lodret i søjler.
Liggende søjlediagrammer kan være nyttige, hvis kategorinavnene er lange, og hvis måleenheden repræsenterer varighedsenheder.
Liggende søjlediagrammer kan have de samme undertyper som søjlediagrammer, bortset fra at der ikke er en 3-akset undertype.
Liggende søjlediagrammer kan også vises som minidiagrammer.
Kurvediagrammer
Kurvediagrammer viser de skiftende værdier eller trends for kategorier eller data i en kontinuerlig periode. Kategorierne på X-aksen i et kurvediagram repræsenterer tidsenheder som f.eks. måneder eller år. Hver linje i et kurvediagram repræsenteres i diagramforklaringen med et ud af 11 karakteristiske ikoner. Hvis der sammenlignes mere end elleve elementer, genbruges ikonerne, så diagrammet bliver mindre overskueligt.
Kurvediagrammer kan også vises som minidiagrammer.
Undertyper af kurvediagrammer
Stablet og stablet procentdel er de to primære undertyper af kurvediagrammer. De viser, hvordan størrelsen af et elements bidrag til det samlede diagram ændres over tid.
Yderligere undertyper er versioner af diagrammerne, hvor der vises markører ved hvert datapunkt.
Der findes også en 3D-undertype. Diagrammets akser og linjer vises i tre dimensioner, så linjerne vises som bånd.
Profildiagrammer
Profildiagrammer er det samme som kurvediagrammer, men linjerne er lodrette. Det vil sige, at kategorierne vises på Y-aksen, og måleenhederne vises på X-aksen.
Undertyper af profildiagrammer
Profildiagrammer har de to primære undertyper som kurvediagrammer. Det vil sige stablet og stablet procentdel. Både stablede diagrammer og diagrammer med stablet procentdel kan vises med markører ved hvert datapunkt.
Der er ingen tredimensionelle undertyper af profildiagrammer.
Cirkeldiagrammer
Bortset fra cirkler side om side har cirkeldiagrammer kun én dataserie. Det vil sige, at de data, de er baseret på, findes i én kolonne.
Hvert element i dataserien vises som et segment af cirkeldiagrammet og repræsenterer en del af dataseriens samlede værdi.
Vi anbefaler, at du ikke bruger cirkeldiagrammer, hvis følgende gælder:
- Der er mere end 8 segmenter
- Der er negative værdier
- Der er nulværdier
Undertyper af cirkeldiagrammer
- Adskilt cirkeldiagram
- Cirkeldiagrammets segmenter separeres.
- Cirkel med cirkeludsnit og Cirkel med søjleudsnit
- Disse undertyper skaber et separat cirkeldiagram eller liggende søjlediagram ved siden af det primære cirkeldiagram. Du kan for eksempel bruge dette til at fremhæve og tilføje detaljer til små segmenter af diagramdata. Det separate diagram er som standard baseret på de sidste to værdier i dataserien, men du kan angive, hvilke værdier der bruges. For eksempel kan du angive, at der bruges de sidste tre værdier eller værdier under en bestemt værdi eller procentsats. I det primære cirkeldiagram kombineres de segmenter, det separate diagram er baseret på, i ét diagram.
- Cirkel side om side
- Diagrammer med cirkler side om side er baseret på to eller flere kolonner med data. Standardvalget, 'Data i: Kolonner' i guiden Diagram genererer et separat lille cirkeldiagram for hver datarække. Hvert cirkeldiagram har lige så mange segmenter, som der er datakolonner.
- Tredimensionelle cirkeldiagrammer
- Cirkeldiagrammer, adskilte cirkeldiagrammer og cirkeldiagrammer med cirkler side om side har tredimensionelle undertyper. Diagrammer med cirkel med cirkeludsnit og cirkel med søjleudsnit fås kun med to dimensioner.
XY-punktdiagrammer
Punktdiagrammer bruges typisk med store datasæt, der er baseret på værdipar i stedet for kategorier og værdier.
XY-punktdiagrammer kræver tre kolonner eller rækker med data. Én kolonne indeholder X-aksens værdier, for eksempel datoer. Hver resterende kolonne indeholder et af værdiparrene. Punktdiagrammer kan være nyttige til brug med miljødata. For eksempel kan et datasæt registrere tykkelsen for isen på en sø og de gennemsnitlige vintertemperaturer over en årrække. I denne tabel vises eksempeldata for et punktdiagram for at illustrere istykkelsen i forhold til den gennemsnitlige vintertemperatur.
| X-akse | Y-akse | |
|---|---|---|
| Issæson | Gns. temp. dec-apr (celsius) | Istykkelse (cm) |
| 2000-2001 | -5 | 45 |
| 2001-2002 | -4,5 | 60 |
| 2002-2003 | -6,8 | 85 |
For at afbilde f.eks. de gennemsnitlige vintertemperaturer i årenes løb kan du bruge et kurvediagram.
Undertyper af punktdiagrammer
Datapunkterne i punktdiagrammer kan samles med linjer. Linjernes profiler kan være jævne eller vinklede. Hvis du bruger linjer, kan du få dem vist med eller uden markeringer ved hvert datapunkt.
Områdediagrammer
Områdediagrammer illustrerer størrelse: for eksempel størrelsen af en organisations fortjeneste for en periode. Hver dataserie vises som standard som et massivt farveområde. Det kan betyde, at mindre dataserier skjules helt af større dataserier. Ofte er løsningen at bruge en stablet undertype eller en 3D-undertype. Du kan også tildele forskellige grader af transparens til hver dataserie, så andre dataserier er synlige bagved.
Undertyper af områdediagrammer
De to primære undertyper af områdediagrammer er stablede diagrammer og diagrammer med stablet procentdel. Områderne i et stablet områdediagram viser, hvordan størrelsen af et elements bidrag til det samlede diagram ændres over tid. Et diagram med stablet procentdel viser størrelsen af et elements andel som en procentdel af totalen. Både undertypen stablet og stablet procentdel har tredimensionelle undertyper. Selvom disse undertyper fremstår som tredimensionelle, har de kun to akser.
Der findes også en 3D-undertype, som viser dataene med tre akser.
Kransediagrammer
Kransediagrammer viser koncentriske ringe. Hver kolonne eller række udgør en separat ring. Hver ring er segmenteret i henhold til antal rækker eller kolonner i dataene. Hvert segment repræsenterer en andel af rækkens samlede værdi.
For eksempel ville disse data generere et kransediagram med tre ringe:
| Kategori 1 | Kategori 2 | Kategori 3 |
|---|---|---|
| 333333 | 333333 | 333333 |
| 1000000 | ||
| 301000 | 458000 | 241000 |
Den indre ring opdeles i tre ens segmenter i forskellige farver.
Den mellemste ring er ikke segmenteret.
Den ydre ring har tre forskellige segmenter, som illustrerer værdierne i række 3 kolonne 1, række 3 kolonne 2 og række 3 kolonne 3.
Du kan overveje at bruge et diagram med cirkler side om side som et alternativ til et kransediagram.
Du kan angive størrelsen af hullet i midten af kransediagrammet. Du kan om nødvendigt dreje den indre ring med et bestemt antal grader.
Radardiagrammer
Radardiagrammer kan bruges til at sammenligne forskellige elementer vha. et standardsæt af kriterier. Du kan for eksempel have behov for at vurdere forskellige kandidaters egnethed til et bestemt job ud fra en ideel profil eller sammenligne lignende produkter fra forskellige leverandører.
Radardiagrammer har en akse for hver datarække. Hvis der for eksempel var en række for hver måned i et år, ville der være 12 akser, som mødtes et centralt sted, ligesom egerne i et hjul.
Du kan afbilde flere rækker i et diagram, eller du kan oprette et separat radardiagram for hver datarække. Datapunkterne samles, så der dannes en karakteristisk form for hver række. De forskellige former kan give en hurtig visuel indikation af ens og forskellige rækker – især hvis hver række vises i et separat diagram.
For eksempel ville disse data afbilde fire former i et diagram med seks akser. Hver akse repræsenterer et nøglekriterium målt fra 5 (stærk overensstemmelse) til 1 (stærk uoverensstemmelse). Den ideelle kandidat er pålidelig, punktlig, logisk og en teamplayer, men ikke særligt kreativ og keder sig heller ikke nemt:
| Pålidelig | Punktlig | Teamplayer | Kreativ | Logisk | Keder sig nemt | |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Ideel | 5 | 5 | 5 | 2 | 5 | 1 |
| Kandidat 1 | 2 | 3 | 3 | 5 | 2 | 4 |
| Kandidat 2 | 5 | 4 | 5 | 1 | 3 | 1 |
| Kandidat 3 | 3 | 4 | 4 | 3 | 3 | 3 |
| Kandidat 4 | 4 | 4 | 4 | 2 | 4 | 2 |
Hvis du oprettede et radardiagram for hver række, ville det være indlysende ud fra formerne, at kandidat 2 og 4 er tættest på idealet.
Undertyper af radardiagrammer
Radardiagrammer kan vises med eller uden markører ved datapunkterne.
Datapunkterne i et radardiagram samles af linjer. I et udfyldt radardiagram kan det område, linjerne grænser op til, fyldes med en farve.
To andre undertyper er radardiagram med dataetiketter og radardiagram med markører og dataetiketter. På grund af den plads, som markørerne og dataetiketterne optager, er disse undertyper bedst egnet til radardiagrammer med få akser og få kolonner.
Portefølje
Dette kaldes også et boblediagram.
Porteføljediagrammer viser cirkler i forskellige størrelser på deres X- og Y-akser. Cirklernes størrelse illustrerer størrelsen af de viste værdier. Det vil sige, at både cirklernes størrelse og deres relative placeringer på X- og Y-akserne beskriver de data, de illustrerer. Du kan angive, om størrelsen illustrerer området for cirklerne eller deres diametre.
Du kan bruge porteføljediagrammer, hvis hver dataserie udtrykkes med tre numeriske værdier (for eksempel faktisk salg, budgetteret salg og forskellen på dem).
Hvis dine data er i kolonne A, B og C, udgør dataene i kolonne A X-aksen. Dataene i kolonne B udgør Y-aksen, og dataene i kolonne C bestemmer cirklernes radiusser. Hver række udgør en dataserie.
| X-akse | Y-akse | Radius |
|---|---|---|
| Solgte enheder | Omsætning | % markedsandel |
| 295294 | 13026762 | 10 |
| 1085496 | 31746300 | 15 |
| 631591 | 42017951 | 33 |
| 1525291 | 45282083 | 42 |
Du kan gengive alle serier i et porteføljediagram, som er baseret på en hyperblok, ved at udvide hyperblokken med én række, hvis dataene er i rækker, eller med én kolonne, hvis dataene er i kolonner.
Hvis du føjer data til kolonne D og E, udgør kolonne D Y-aksen for et andet datasæt. Kolonne E bestemmer radius for cirklerne i den pågældende serie. På samme måde gælder det, at hvis du tilføjer data i kolonne F og G, bliver de til Y-akse og radius for et tredje datasæt.
Undertyper af porteføljediagrammer
Én undertype gengiver cirklerne med en tredimensionel effekt.
De resterende undertyper opdeler diagrammets baggrund eller afbildningsområde i forskellige arrangementer med kvadranter i forskellige farver. Hvis du vælger den relevante undertype og ændrer kvadranternes størrelse, kan du konfigurere et diagram, så der vises en bestemt dataserie på en kvadrant i en bestemt farve. Du kan for eksempel få vist værdier under et bestemt niveau på en rød baggrund for at angive et dårligt resultat og andre værdier på en gul eller grøn baggrund for at angive tilstrækkelige eller gode resultater.
Kvadrantundertyperne viser som standard dataetiketterne. Du kan angive, om cirklerne skal have etiketter med boblens størrelse eller den værdi, de repræsenterer.
Du kan gengive dataserien for en kvadrantundertype som bobler i stedet for cirkler vha. gradueringer og andre indstillinger i dialogboksen Formatér dataserie.
Kvadrantdiagrammer
Kvadrantdiagrammer ligner kvadrantundertyperne af porteføljediagrammer.
Aktiediagrammer
Aktiediagrammer kaldes også lysestagediagrammer. Hver dataserie i et aktiediagram er en 'høj-lav linje' (væge), der illustrerer flere værdier. I et standardmæssigt aktiediagram er de illustrerede værdier Høj, Lav og Slut. Det vil sige, at hver dataserie repræsenterer den højeste kurs, den laveste kurs og slutkursen for en aktie. I hver linje angiver en markør slutkursen. På fanen Indstillinger i dialogboksen Formatér dataserie kan du slå visning af de høje-lave linjer fra, så der kun vises slutkursmarkørerne.
Når du opretter et aktiediagram eller en af dets undertyper, vælger du kun dataene – ikke kolonne- og rækkeoverskrifterne. Derfor er det afgørende, at dataene har den korrekte rækkefølge. Det vil sige, at for standarddiagrammet skal der være tre kolonner eller rækker, som fra venstre mod højre og top mod bund illustrerer den højeste kurs, den laveste kurs og slutkursen.
| Høj | Lav | Luk | |
|---|---|---|---|
| 1. jan. | 75 | 45 | 50 |
| 2. jan. | 52 | 51 | 53 |
| 03-Jan | 54 | 40 | 52 |
Hvis dataene ikke vises korrekt, skal du ændre datoformatet på fanen Tal i dialogboksen Formatér akse.
Undertyper af aktiediagrammer
De enkelte undertyper af aktiediagrammer har forskellige formål og bruger forskellige data. Det er afgørende, at kolonnerne eller rækkerne har den korrekte rækkefølge.
- Start, Høj, Lav, Slut
- Dette aktiediagram kræver fire dataserier, som illustrerer startkurs, højeste kurs, laveste kurs og slutkurs for aktierne. En blok (lys) i hver dataserie (væge) illustrerer forskellen på start- og slutkursen. Hvis aktien slutter på en lavere kurs end startkursen, farves blokken lilla. Hvis aktien slutter på en højere kurs end startkursen, farves blokken grå.
- Mængde, Høj, Lav, Slut
- Dette aktiediagram kræver fire dataserier, som illustrerer mængden af handlede aktier, deres højeste kurser, laveste kurser og slutkurser. Ud over linjerne, som illustrerer de højeste værdier, de laveste værdier og slutværdierne, illustrerer søjler den mængde aktier, der handles. En markør på hver linje repræsenterer slutkursen.
- Mængde, Start, Høj, Lav, Slut
- Dette aktiediagram kræver fem dataserier, som illustrerer mængden af handlede aktier, deres startkurser, højeste kurser, laveste kurser og slutkurser. Ud over linjerne (som illustrerer startværdierne, de højeste værdier, de laveste værdier og slutværdierne) illustrerer søjler den mængde aktier, der handles. Blokke (lys) illustrerer forskellen på start- og slutværdierne. Hvis aktien slutter på en lavere kurs end startkursen, farves blokken lilla. Hvis aktien slutter på en højere kurs end startkursen, farves blokken grå.
Grundfladediagrammer
Et grundfladediagram minder om f.eks. et topografisk kort, der illustrerer højder ved forskellige breddegrader og længdegrader. På et topografisk kort kan højde, breddegrad og længdegrad betragtes som variablerne Z, X og Y. Højden (Z) ændres sammen med værdierne af variablerne X og Y. Grundfladediagrammer kan bruges, hvor værdien af én variabel påvirkes af værdierne af et variabelpar. Eksempler på brugen inkluderer test af materialer – for eksempel ved test af den mekaniske styrke for et materiale ved forskellige temperaturer i forskellige tidsrum.
Et grundfladediagram ligner et trådnet, som er drejet og bukket for at illustrere værdivariationerne. Trådnettets celler fyldes med forskellige farver, som repræsenterer værdiområder.
Dataene for et grundfladediagram skal arrangeres med X- og Y-variablerne som række- og kolonneoverskrifter.
Undertyper af grundfladediagrammer
- Grundflade med trådnet
- Et grundfladediagram med trådnet er det samme som et grundfladediagram, bortset fra at trådnettets celler ikke udfyldes med farver.
- Konturdiagrammer
- Konturdiagrammer er todimensionelle repræsentationer af tredimensionelle grundfladediagrammer. De ligner grundfladediagrammer set direkte ovenfra. I et farvet konturdiagram repræsenterer farver værdiområder på samme måde som i et grundfladediagram. I et grundfladediagram med trådnet er det kun linjer, der omslutter de forskellige værdiområder.
Cylinder-, kegle og pyramidediagrammer
Cylinder-, kegle- og pyramidediagrammer kan betragtes som yderligere undertyper af både søjlediagrammer og liggende søjlediagrammer. De har det samme formål og kan bruge de samme data som søjlediagrammer og liggende søjlediagrammer. I stedet for liggende søjler eller søjler viser disse diagrammer cylindre, kegler eller pyramider. Alle tre diagramtyper er todimensionelle med 3D-effekt, og de har alle undertyperne stablet og stablet procentdel. Hver type og undertype kan vises enten vandret eller lodret.
Milepælsdiagrammer
Et milepælsdiagram viser fremskridtstendensen (sent, tidligt eller til tiden) for fuldførelse af projektmilepæle.
X-aksen viser datoerne, når du gennemgår fuldførelsesdatoerne for projektmilepæle. Ved hver dato viser Y-aksen den forudsagde fuldførelsesdato for milepælen.
En vandret linje i diagrammet angiver, at den forudsagte fuldførelsesdato forbliver konstant.
En stigende linje angiver, at det forudsiges, at milepælen vil blive fuldført sent.
En faldende linje angiver, at det forudsiges, at milepælen vil blive fuldført tidligt.
Eksempel
I starten af hver uge for dette projekt forudsiges datoerne for fuldførelse af tre milepæle:
| 30/06/2018 | 07/07/2018 | 14/07/2018 | 21/07/2018 | 28/07/2018 | |
|---|---|---|---|---|---|
| Milepæl 1 | 01/08/2018 | 01/08/2018 | 07/08/2018 | 09/08/2018 | 15/08/2018 |
| Milepæl 2 | 01/08/2018 | 01/08/2018 | 01/08/2018 | 01/08/2018 | 01/08/2018 |
| Milepæl 3 | 01/08/2018 | 01/08/2018 | 01/08/2018 | 28/07/2018 | 18/07/2018 |
Den estimerede fuldførelsesdato for Milepæl 2 forbliver konstant. Men fra 14/07/2018 og fremefter anslås det, at Milepæl 1 bliver forsinket. Fra 21/07/2018 anslås det, at Milepæl 3 fuldføres før tid.
Du kan oprette et milepælsdiagram ved at fremhæve dataene (inklusive navnene på milepælene og datoerne for forudsigelserne). Klik på , og vælg Milepæl som diagramtype.
Undertyper af milepælsdiagrammer
Milepælsdiagrammer har kun én undertype – med markører ved hvert datapunkt.
Trindiagrammer
Ligesom kurvediagrammer repræsenterer trindiagrammer dataændringer over tid. Trindiagrammer repræsenterer dog kun data, der ændres med intervaller, og som ellers forbliver konstante. Du kan for eksempel bruge et trindiagram til at illustrere ændringer i bankens rentesatser, som typisk kun ændres én gang i kvartalet eller sjældnere. Hvis du vil illustrere de daglige udsving i vekselkurserne for en valuta i en periode, kan du i stedet bruge et kurvediagram.
Et trindiagram viser en vandret linje, der stiger eller falder lodret ved hver værdiændring. Du kan bruge indstillingen 'Flyt først linjen op' i dialogboksen Formatér dataserie til at angive, om trinnene forekommer på eller mellem aksens markører.
Undertyper af trindiagrammer
Et udfyldt trindiagram er den eneste undertype for trindiagrammer. Området under trinlinjen fyldes med en farve. Hvis du har to eller flere dataserier, kan dataserien med de højeste værdier maskere den anden dataserie helt eller delvist. Du kan afhjælpe dette ved at tildele grader af transparens til hver dataserie, så den anden dataserie er synlig bagved.
Histogram
Histogrammer bruges til at analysere, hvor hyppigt hver værdi i et værdiområde forekommer. Histogrammer kan oprettes i Microsoft Excel, men kræver tilføjelsesprogrammet Analysis ToolPak. Fremhæv den række eller kolonne med værdier, der skal analyseres, i Application Studio, og klik på . Vælg Histogram som diagramtype.
Der er fire diagramundertyper. De første to kræver kun værdier for Y-aksen. Værdiintervallerne på X-aksen beregnes automatisk. Det andet diagram indeholder den normale fordelingskurve. Du kan ændre antallet af værdiintervaller i dialogboksen Formatér dataserie.
Den tredje og fjerde diagramundertype kræver værdier for Y-aksen og for værdiintervallerne på X-aksen. Det fjerde diagram indeholder den normale fordelingskurve.
Du kan tilføje den normale fordelingskurve manuelt til den første eller tredje diagramundertype ved at dobbeltklikke på diagrammet, så der vises en stiplet kant. Højreklik på en dataserie, og vælg .
Omdrejningstæller
Hver dataserie vises som en markør for et værdiområde. Der vises tre værdiområder, hvis dataene indeholder tre eller flere dataserier. Rød, Gul og Grøn angives typisk som farverne for de værdiområder, der skal gengives, for eksempel dårlige, gennemsnitlige og gode salgsresultater.
Du kan angive det værdiområde, som hver farve gælder for, ved at gøre et af følgende:
- Klik på et værdiområde i designtilstand for at vælge det. Dobbeltklik derefter for at få vist dialogboksen Serie med værdiområde. Angiv værdiområdet og farven, der repræsenterer det.
- Dobbeltklik på en dataserie for at få vist dialogboksen Formatér dataserie.
Flerfarvede søjler og kolonner
Der er fire flerfarvede diagramtyper. Standardtypen er et stablet søjlediagram. Hver værdi er repræsenteret af en søjle, der er opdelt i farvede segmenter. Hver farve i søjlen repræsenterer et værdiområde. Du kan f.eks. klassificere salg efter størrelsesforhold, med salgsaftaler på op til $10.000 repræsenteret af rød, salgsforretninger på $10.001 til $20.000 med gul, og salgsaftaler på over $20.000 med grønt. I dette eksempel vil en aftale til en værdi af $20.000 blive repræsenteret af en rød og gul kolonne. Den nederste halvdel af søjlen vil være rød og nå 10.000 på Y-aksen. Den øverste halvdel vil være gul og vil nå fra 10.000 til 20.000 på Y-aksen. En aftale på $21.000 dollars vil være repræsenteret af en rød, gul og grøn søjle, hvor det grønne segment når fra 20.000 til 21.000 på Y-aksen.
En af de andre diagramtyper er et stablet liggende søjlediagram.
De resterende diagramtyper er et flerfarvet søjlediagram og et flerfarvet liggende søjlediagram. I disse diagrammer er hver værdi repræsenteret af en søjle eller en liggende søjle, farvet efter den værdi, den repræsenterer.
Du kan definere værdiområderne ved at højreklikke på en dataserie i designtilstand og vælge . Klik på fanen Indstillinger i dialogboksen Formatér dataserie.
Farvelagt kort
Farvelagte kort er en interaktiv måde til at visualisere, hvordan en måling varierer i et geografisk område eller til at vise forskelle inden for en region. De værdier, der repræsenteres af kortet, inddeles i forskellige områder. Hvert område er angivet med en forskellig farve.
Farvede kortoversigter implementeres med webudvidelsen Farvelagt kort og er således ikke tilgængelige i kortoversigten.