Designtilstand, fejlfindingstilstand og visningstilstand

Der er tre fejlfindingstilstande: design, fejlfinding og visning. Du designer rapporter i designtilstand, kontrollerer dem i fejlfindingstilstand og viser dem i visningstilstand.

I designtilstand, fejlfindingstilstand og visningstilstand kan du vælge fuldskærmstilstand. Tryk på Skift + F5, eller vælg Vis > Fuld skærm. I designtilstand og fejlfindingstilstand vises værktøjslinjerne fortsat. Tryk på Esc for at afslutte fuldskærmstilstand.

Foretag indstillinger for brug af tilstandene i dialogboksen Indstillinger.

Designtilstand

Du designer rapporter i designtilstand. Du kan åbne designtilstand ved at klikke på Design i tilstandsværktøjslinjen.

I designtilstand anbringer du listeobjekter, f.eks. hyperblokke og kombinationsfelter, angiver formler og formaterer rapporter.

Du kan trække objekter fra ruderne i Program-stifinder hen til regnearket.

Visningstilstand

Åbn visningstilstand ved at klikke på Vis i tilstandsværktøjslinjen.

Afhængigt af rettigheden kan Program-stifinder bruges i visningstilstand. Listedesigner kan ikke bruges i visningstilstand.

Fejlfindingstilstand

Åbn fejlfindingstilstand ved at klikke på Fejlfinding i tilstandsværktøjslinjen.

Fejlfindingstilstand kombinerer funktioner fra designtilstand og visningstilstand. Rapporter i fejlfindingstilstand viser højst 20 listeelementer. Formler er synlige i fejlfindingstilstand, men ikke i visningstilstand. Det betyder, at du kan bruge fejlfindingstilstand til at kontrollere både udseende og funktionalitet for en rapport i en enkelt visning.