Minidiagrammer
En af de karakteristiske egenskaber for minidiagrammer er, at de data, de er baseret på, ikke behøver findes i rapporten. I stedet angives dataene for to af de tre typer minidiagram i dataområdet i selve minidiagrammet. Det betyder, at minidiagrammer er særligt nyttige til at oprette rapporter af kontrolpaneltypen, som typisk kun viser data grafisk. Et mindre fleksibelt alternativ til minidiagrammer er at bruge diagrammer og gemme de data, diagrammerne er baseret på, i skjulte kolonner og rækker.
Du opretter minidiagrammer ved hjælp af guiden Minidiagram.
Dette er de tre typer minidiagrammer:
- Underordnede elementer
- Efterfølgende elementer
- Fra regneark
Minidiagram med underordnede elementer
Minidiagrammet viser oplysninger om de underordnede elementer for et valgt overordnet element. Du kan for eksempel vise det overordnede element i et kombinationsfelt. Minidiagrammet ændres, når du vælger et andet overordnet element i kombinationsfeltet.
Minidiagram med efterfølgende elementer
Minidiagrammet viser oplysninger om de underordnede elementer for et valgt overordnet element på et valgt niveau i hierarkiet. Du kan for eksempel vise det overordnede element i et kombinationsfelt. Minidiagrammet ændres, når du vælger et andet overordnet element i kombinationsfeltet.
Fra regnearksminidiagram
Dette er den eneste type minidiagram, som kræver, at de data, den er baseret på, findes i rapporten, enten i synlige eller skjulte celler. For eksempel kan en tabel med værdier udgøre basis for et regnearksminidiagram.