hierarki
Flerdimensionelle databaser er særligt egnede til data, der har en hierarkisk struktur. Det vil sige data, der kan rangordnes ud fra f.eks. betydning, størrelse, alder osv. Almindelige analogier for hierarkiske strukturer er træstrukturer eller forhold med overordnede/underordnede elementer. I Application Studio refereres der til data som overordnede, underordnede eller sidestillede data. Tid er et godt eksempel på hierarkiske data; det rangordnes som År, Kvartal, Måned, Uge, Dag. År, Kvartal, Måned og Uge er alle overordnede elementer for mindst ét andet element. Kvartal, Måned, Uge og Dag er alle underordnede elementer af mindst ét andet element. Overordnede elementer er normalt aggregater af deres underordnede elementer. Elementer på samme niveau i hierarkiet er sidestillede elementer for hinanden. Et element uden underordnede børn er et basiselement. Der refereres til overordnede elementer som konsoliderede elementer.