Avancerede indstillinger for Listedesigner

I ruden Avanceret kan du ændre adfærd og repræsentation for en liste.

Generelt

Afsnittet Generelt har fire felter, der definerer en listes datakilde. Det vil sige dataforbindelse, kube, dimension og hierarki, som listen er baseret på. Hvert felt indeholder valgmuligheden <Rediger formel>. Du kan f.eks. bruge dette til at gøre dimensionen afhængig af en variabel. Dette bruges, når du opretter dynamiske rapporter, hvor brugerne f.eks. kan bruge træk- og slip-handlinger til at skifte kolonne- og rækkedimensionerne. I så fald kan du gemme kolonne- og rækkedimensionerne i separate variabler og gøre dimensionerne afhængige af disse variabler.

Hierarki

I denne tabel vises hierarkiindstillingerne i ruden Avanceret.
Indstilling Beskrivelse
Distinkt Angiver, om der vises elementer, som findes flere gange på en liste. Du kan undertrykke elementer, som har de samme entydige navne, eller undertrykke elementer, som har de samme navne.

Vælg Vis alle for at få vist alle elementer, inklusive dubletter.

Du kan angive en formel til at styre undertrykkelse af dubletter.

Inddelt i hierarki Viser hierarkiet ud fra niveauer. Hvert niveau er indrykket.
Inverter hierarki Inverterer hierarkiet, så de underordnede elementer vises over de overordnede elementer.
Sikker struktur ved detaljefokus
Advarsel
Hvis denne indstilling anvendes forkert, kan den resultere i, at elementer bliver skjult og utilgængelige.
Lister kan beregnes statisk eller dynamisk. Ved statisk beregning indlæses alle elementer for listen fra serveren på én gang. Ved dynamisk beregning indlæses elementer kun, når du udvider listen.

Den anvendte metode kan påvirke ydelsen, og forskellige faktorer bestemmer, hvilken beregningsmetode der anvendes i den konkrete situation. Der anvendes f.eks. altid statisk beregning, hvis listen ikke er hierarkiseret.

Dynamisk beregning anvender egenskaben .children for lister. Dette er ofte den hurtigste metode til at beregne en liste.

Indstillingen Sikker struktur ved detaljefokus gennemtvinger brug af egenskaben .children uafhængigt af listens struktur.

Hvis du anvender strukturvalg, filtre eller brugerdefineret MDX, kan du helt legitimt oprette et brudt hierarki. Du kan f.eks. udelukke Nord- og Sydamerika fra dette hierarki: World>North/South America>North America.

I dette eksempel returneres der ingen resultater, hvis Sikker struktur ved detaljefokus er Sand, når du udvider elementet Verden.

Liste

I denne tabel vises listeindstillingerne i ruden Avanceret.

Indstilling Beskrivelse
Kan cachelagres

Serverlister cachelagres som standard og gemmes i hukommelsen, hvorfra de kan hentes mere effektivt end fra databaseserveren. Dette er særlig nyttigt til lister, der bruges ofte. Cachens status kontrolleres hvert andet minut for at sikre datakonsistens. Datakonsistensen skal kontrolleres, fordi hver forekomst (bruger) har en separat cache. Hvis en liste ændres af en bruger, kan det tage op til to minutter, før disse ændringer opdateres i andres brugeres cacher.

Hvis en rapport opdateres hyppigt af mange samtidige brugere, kan fordelene ved cachelagring blive overskygget af behovet for at opdatere rapporten hyppigere. I så fald skal Kan cachelagres indstilles til Falsk.

Beskrivelse Du kan også tilføje en tekstbeskrivelse af en liste.

Undersæt

Der aktiveres tre parametre, når funktionen SUBSET er angivet til Sand: Count, Base element og Start. Med dem kan du definere et undersæt til at kontrollere, hvilke elementer der skal vises på en lokal liste.

Du definerer det antal elementer, der skal vises i undersættet (Count). Du angiver derefter det punkt i hierarkiet, hvor undersættet skal starte (Start) i forhold til et element, du vælger (Base element). Startpunktet kan være det samme som basiselementet, eller det kan være en række elementer under det.

Eksempel

Dimensionen Product i kuben Analysis i Samples-programmet er en produktliste, som indeholder produktgrupper, produktundergrupper og individuelle produkter. Et undersæt med tre elementer med All Products som både basiselement og start viser de første tre elementer i produkthierarkiet (’All Tires’, den første produktundergruppe og det første element i undergruppen). Dette undersæt defineres som Count=3, Base element =All Tires, Start =0.

Hvis du ændrer start fra 0 (det samme som basiselementet) til 1, flyttes undersættet ét element ned i hierarkiet. Det viser nu den første undergruppe og de første to individuelle produkter.

Kun de tre første individuelle produkter vises, hvis startpunktet ændres til 2.