Fanen Mønster

Fanen Mønster er en fane i dialogboksen Formatér dataserie.

Fanen Mønster har forskellige indstillinger til formatering af diagrammer. Det afhænger dog af følgende faktorer, om fanen Mønster er tilgængelig:

  • Diagrammets type.
  • Det område af diagrammet, der er valgt til formatering.

I f.eks. et kurvediagram kan fanen Mønster bruges til at formatere diagramområdet og afbildningsområdet, men ikke til at formatere dataserien. I et liggende søjlediagram kan fanen dog også bruges til formatering af dataserien.

Der er fire udfyldningsindstillinger på fanen Mønster:

  • Automatisk
  • Massiv udfyldning
  • Ingen udfyldning
  • Gradueringer og andre indstillinger

Udfyldningsindstillinger

Automatisk
Vælg Automatisk for at acceptere standardfarven for dataserien.
Massiv udfyldning
Vælg Massiv udfyldning for at angive en farve for dataserien. Vælg en farve fra farvelisten. Der vises et eksempel i feltet Eksempel.
Hvis du har angivet en baggrundsfarve i dialogboksen Formatér afbildningsområde, kan du bruge feltet Transparens til at angive, i hvor høj grad farven skal være synlig gennem dataserien. Hvis diagrammets baggrund f.eks. er rød, og du angiver hvid som farven for Massiv udfyldning, vises dataserien derefter som hvid på en rød baggrund. Men hvis du indstiller transparensen til 50 %, vises dataserien med lyserødt.
Hvis der ikke er angivet en baggrundsfarve i dialogboksen Formatér afbildningsområde, benytter indstillingen Transparens den farve, du har valgt for Massiv udfyldning.
Ingen udfyldning
Hvis du vælger Ingen udfyldning, får dataserien samme farve som diagrammets baggrund. Dette er som standard hvidt, men du kan angive en anden farve i dialogboksen Formatér afbildningsområde.
Gradueringer og andre indstillinger
Vælg Gradueringer og andre indstillinger for at aktivere knappen Rediger.

Kantindstillinger

Du kan angive kanter for alle udfyldningsindstillinger.

For hver udfyldningsindstilling kan du acceptere standardkanttypen. Du kan også angive en brugerdefineret kant eller en gradueringskant.

Du kan anvende en skyggeeffekt til alle kantindstillinger.

For en brugerdefineret kant kan du angive disse indstillinger:

  • En type: For eksempel massiv eller stiplet.
  • Farve
  • Bredde
  • Transparens: Angiv graden af transparens for kanten. Hvis du f.eks. angiver en transparent kant for en dataserie og har angivet en baggrundsfarve for diagrammet, er baggrundsfarven synlig gennem kantens farve.
  • Afrunding: Vælg en værdi fra 0 til 100 i feltet Rund for at angive kantens rundhed. Hvis du f.eks. angiver en rund kant for dataserien i et liggende søjlediagram, vises dataserien som ovaler i stedet for rektangler.
  • Knoptype: Angiv, om de stiplede stregers ender i en stiplet kan er runde, firkantede eller flade.
  • Join-type: Angiv, om den ydre vinkel, hvor en kants vandrette og lodrette streger mødes, er samlet på gering, afrundet eller skråskåret.

Hvis du vælger indstillingen Gradueringskant, aktiveres knappen Rediger. Klik på Rediger for at få vist dialogboksen Rediger kant.

Indstillingerne for angivelse af en gradueringskant er de samme som for angivelse af en graduering som baggrund i et diagram, et afbildningsområde eller en dataserie.

Desuden kan du angive bredde og rundhed for en gradueringskant.

Du kan angive en skygge under en kant. Det kan f.eks. bruges til at give en illusion af, at dataserien i et diagram er hævet over diagrammets baggrund.

Hvis du vælger indstillingen Skygge, aktiveres knappen Rediger. Klik på Rediger for at få vist dialogboksen Rediger skygge.

Du kan angive farve, transparens og sløring for en skygge. Hvis du f.eks. angiver en transparent kant for en dataserie og har angivet en baggrundsfarve for diagrammet, er baggrundsfarven synlig gennem kantens farve. Indstillingen Sløring angiver, hvor veldefineret skyggens kant er. En lav værdi angiver en skarp kant. Højere værdier angiver en sløret kant.

Du kan også ændre den tilsyneladende afstand og vinkel for lyskilden. En vinkel på 0 svarer til ingen skygge.

Import og eksport

Du kan eksportere definitionen af et diagramformat til en .cid-fil og importere den til en anden forekomst af Application Studio.

Sådan eksporteres en definition:

  1. Klik på Eksportér definition.
  2. Angiv et filnavn og en placering, hvor definitionen skal gemmes.
  3. Klik på Gem.

Sådan importeres en definition:

  1. Klik på Importér definition.
  2. Gå til .cid-filen, som skal importeres
  3. Klik på Åbn.
  4. Klik på Anvend for at anvende definitionen til det valgte område i diagrammet.

Inverter hvis negativ

Denne indstilling bruges til at invertere den udfyldningseffekt, der anvendes til en dataserie, hvis dataserien repræsenterer en negativ værdi.

Du kan f.eks. lave et søjlediagram, som kan vise fortjenesten på salget for forskellige produkter set over tre år.

Du angiver, at dataserien for produktet X viser et billede af en pil, der peger opad.

I år 1 giver produktet X underskud. Dets dataserie vises under X-aksen, men pilen peger stadig opad. Hvis du vælger Inverter hvis negativ, peger pilen nedad for år 1.

Den udfyldningstype, du vælger, er afgørende for, om effekten af indstillingen Inverter hvis negativ er synlig. Effekten er synlig, hvis der f.eks. bruges billeder eller lodrette gradueringer, men ikke hvis der bruges en massiv farveudfyldning.