Beregninger

Hver OLAP-dimension i databasestrukturen har mappen Beregninger. Visning eller oprettelse af beregninger kræver, at mappen Beregninger er aktiveret i dialogboksen Indstillinger. Klik på Indstillinger i databasestrukturruden, og vælg Vis beregninger.

Med beregninger opretter du nye listeelementer fra eksisterende elementer. Du kan f.eks. oprette elementet All Years ved at lægge individuelle Year-elementer sammen. Beregninger defineres med en MDX-sætning.

Beregninger kan defineres som måleenheder. Definitionen af en beregning gemmes i Repository.

Beregninger vises i Listedesigner og kan vælges på samme måde som andre elementer.

Markér afkrydsningsfeltet for det beregnede element for at indsætte det på listen.

Beregninger kan bruges til at foretage yderligere beregninger (f.eks. Calculation1 minus Calculation2).