Talformatet tilde (~)

Kategorien Tekst på fanen Talformat tilbyder tegnene tilde (~) og snabel-a (@) som talformater.

Hvis en celle har formatet ~, og der er angivet et format for den pågældende celle et andet sted, bruges dette format.

En database kan f.eks. angive, at værdier for måleenhederne Rabat og Rabat % formateres forskelligt. Hvis der refereres til den dimension, som indeholder disse måleenheder, fra en formel i en hyperblok, så vises værdierne for begge måleenheder dog i det samme format. Hvis du vil sikre, at det format, der er angivet i databasen for den valgte måleenhed bruges, skal du angive ~ som formatet for hyperblokkens værdiceller.

Talformatet ~ kan bruges i diagramdataetiketter. Formatet ~ anvendes på fanen Tal i dialogboksen Formatér dataetiketter. Etiketterne har derefter den samme formatering som diagramdataene.

@-formatet har den samme funktion som i Microsoft Excel.